Sådan laver du en sovs. Sådan skærer du løg uden at græde. Sådan udskærer du juleanden. En ny video-app gør op med danskernes take-away-vaner og diverse påskud for ikke at lave mad selv. Med mobilen i den ene hånd og grydeskeen i den anden, er der nu ikke længere nogen god undskyldning for ikke at gå til værks i køkkenet.
I en tid, hvor madlavning er blevet til en eksklusiv hobby for de få og en tur ned til pizza-manden for de mange, er der nu kommet en ny video-app fra madwebsitet Madopskrifter.nu og Oscar Film ApS, hvor 200 videoer giver instruktioner, tips og tricks i et tempo, hvor alle kan følge med. App’en, der hedder ”Kokkeskole”, handler nemlig om at få unge og andre ikke-køkkenvante danskere i gang med at svinge gryderne.
- Mange er blevet forvænnet til at købe take-away, fordi det er nemmest, siger Jimmi Jacobsen og Anders Skotlander fra Oscar Film ApS, der sammen med Madopskrifter.nu står bag den nye app, og fortsætter: - Det er brandærgerligt, at madlavningskunsten er gået tabt for mange, fordi de aldrig har fået lært at lave god mad fra bunden. Derfor har vi skabt Kokkeskolen, hvor man lærer nogle enkle grundprincipper, der vil åbne op for en helt ny verden i køkkenet. Vi ønsker at tilbyde videoer, som er produceret med pædagogik, gode råvarer og charme for øje frem for decideret underholdning,” udtaler Skotlander.
De mange forskellige videoer viser alt fra basale tricks om køkkenhygiejne, agurkesalat og bøfstegning til mere avancerede færdigheder som flambering af Crêpe Suzette, risotto og fillettering af fisk. Faglærere fra Food College Aalborg, der har medvirket i videoerne, er begejstrede over app’en, fordi formålet lægger sig tæt op ad skolens egen vision:
- Som uddannelsessted for fødevarebranchen har vi på Food College Aalborg en målsætning om, at alle mennesker får en smagsfuld, sund og varieret kost, og at de også får en oplevelse af selv at kunne fremstille helt almindelig, daglig mad til sig selv, familie og venner, siger teamleder Mogens Buus Andersen fra Food College Aalborg. - Vi glæder os over denne spændende anvendelse af visuelle madopskrifter, der har gjort det let og forståeligt for alle at springe ud i det gastronomiske univers.
Kokkeskolen henvender sig ikke bare til dem, der kender den lokale grillbar bedre end deres eget køkken, men også til folk, der f.eks. har svært ved at læse. Desuden vil dem, der normalt ikke orker at bladre sig igennem kogebøger, eller alle, der bare gerne vil have ny inspiration og fede fiduser til madlavningen, også få glæde af den nye app.
Kokkeskolen er lavet af Madopskrifter.nu, Oscar Film ApS og professionelle kokke fra blandt andet Food College Aalborg og velrenommerede danske restauranter og koster 6 kr. om måneden. Hjemmesiden Madopskrifter.nu har 150.000 besøg hver måned, og den tilhørende app med opskriftstekster er den mest hentede, betalte mad-app i Apples App Store.
For mere information:
- Den nye app kan downloades her
- Pressebilleder kan downloades her
Kontaktpersoner:
- Anders Skotlander, Oscar Film ApS, as@oscarfilm.dk, 26 15 15 14
- Thomas Kristensen, Madopskrifter.nu ApS, webmaster@madopskrifter.nu
- Presseservice: Helle Jespersen, Conexia PR, esben@conexiapr.dk, 60 60 97 36