Spar Nord ønsker selv at producere enkle tv-indslag til deres hjemmeside og intranet, men har også behov for mere krævende produktioner. Stefan Skovgaard, kommunikationsmedarbejder i Direktionssekretariatet hos Spar Nord udtaler:
Det var vigtigt for os, at vi fandt en på samme tid kompetent og fleksibel samarbejdspartner, til at løfte de større opgaver, der ligger ud over vores egen produktion af nyhedsindslag til vores internet og intranet. Valget er naturligt faldet på Oscar Film, der netop har vist sig at have den rette indstilling - og kreativitet. Man fornemmer hurtigt, at Oscar Film er et mindre bureau - og det mener jeg i den mest positive forstand. Der er ikke langt fra ordre til handling, og ingen forstyrrende mellemled, der får løsningerne til at trække ud.'
Oscar Film har udover sparring, produceret en række præsentationer af Spar Nords potentielle formidlere, som nyhederne kan henvende sig til og få live igennem til nyhederne for at kommentere på økonomi mm.